Alle de vigtigste ting skal frem i lyset...

mandag den 28. januar 2008

SF's ledelse om Kamal: Ingen kommentar

SF’s ledelse vil først kommentere på en anklage om, at Kamal Qureshi har snydt med en eksamensopgave, efter vinterferien.

»Ingen kommentarer«. Sådan lyder meldingen fra SF’s gruppesekretær Anne Baastrup til en historie i Ekstra Bladet om, at Kamal Qureshi har snydt til en eksamen i sin tid på medicinstudiet ved Københavns Universitet. Ifølge avisen snuppede SF-politikeren en opgave fra en gruppe studerende og afleverede den i eget navn. Flere kilder bekræfter forløbet over for Ekstra Bladet. Da snyderiet blev opdaget, tilstod Kamal Qureshi snyderiet over for dekanen, der besluttede at straffe ham med at sætte ham seks måneder tilbage i studierne. Kommentar efter vinterferienAnne Baastrup fortæller, at både SF’s formand, Villy Søvndal, og partiets gruppeformand, Ole Sohn, er på ferie i udlandet, og ledelsen vil derfor først kommentere på sagen når SF’s folketingsgruppe mødes igen efter vinterferien. »Når vi mødes efter ferien, vil vi kigge på, hvad der er op og ned i denne her sag, og kommentere på det«, siger Anne Baastrup.

Ingen kommentarer: